Pladsen er åben - Velkommen til en ny sæson😊

Bestyrer / forretningsfører / Lejrchef - - til Danmarks største naturistcampingplads

findjob

 

NFJ-Naturistcamping søger en serviceminded bestyrer - eller et bestyrerpar - til at drive og lede den daglige drift af naturistcampingpladsen med virkning fra sæsonen 2018 og frem.

Der er tale om et selvstændigt job og ansvar, som bl.a. både indeholder administrative og praktiske opgaver som rengøring af bad- og toiletrum, pasning af arealer, servicering af materiel etc.

Administrative opgaver består bl.a. af registrering, booking og afregning i CompuSoft, føre kasseregnskab samt bistå bestyrelsen med opgørelser og statistikker.

Praktiske opgaver er bl.a. vedligeholdelse af såvel inde- som udearealer, rengøring af baderum og toiletter, gæstekøkken og tjek og vedligeholdelse af maskiner.

Det er en forudsætning for jobbet at kunne tale tysk og engelsk – og gerne norsk og svensk, have god erfaring i anvendelsen af IT (MS-Office og CompuSoft), have teknisk og praktisk forståelse og færdigheder, have gyldigt kørekort B og adgang til bil, samt at kunne betjene diverse tekniske redskaber – herunder køre traktor.

Jobbet er krævende - ikke mindst i højsæsonen - og forudsætter et stort personligt drive samt stærke personlige egenskaber. Ligeledes er det en forudsætning, at kunne bevare overblikket og yde en venlig service også i travle og pressede situationer. 

På pladsen er der tillige en kiosk med et mindre udvalg– bl.a. bagning af brød mv., som efter nærmere aftale kan drives som bestyrerens egen forretning i eget cvr.nr.  NFJ Naturistcamping stiller lokale og inventar til rådighed. 

I perioden 1. april til 30. september er der bopælspligt på pladsen. Lønnen, som er en funktionsløn, samt øvrige ansættelsesforhold efter nærmere aftale. 

Ønsker du yderligere information inden du søger jobbet, kan du rette henvendelse til formand Poul Henrik Sunke på mobilnr. 2986 6420 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

NFJ-Naturistcamping indgår i og er et naturligt omdrejningspunkt for Naturistforeningen Jylland, som er Danmarks største naturistforening. Naturistforeningen Jylland har aktuelt 250 medlemmer, hvoraf en del er fastliggere på NFJ- Camping.          

We use cookies
Vi bruger cookies på denne hjemmeside. Nogle af dem er essentielle for driften af siden, mens andre hjælper os med at forbedre denne side og brugeroplevelsen (tracking cookies). Du kan selv bestemme, om du vil tillade cookies eller ej. Bemærk venligst, at hvis du afviser dem, kan du muligvis ikke bruge alle funktionerne på siden.