Hvad byder vi på

Udover en beliggenhed lige ud til Kattegat, med udsigt til Samsø og Tunø, og med en ca. 800 meter lang sandstrand, kan 

DSC 5466 Kopi Kopivi tilbyde en behagelig atmosfære, hvor vi kommer hinanden ved. En hel del campister er kommet her på pladsen i mange år. Der er muligheder for at udfolde sig på forskellige måder.

Der er også jævnligt, i sæsonen forskellige arrangementer på pladsen, hvori man kan deltage efter lyst og behov. Har I blot lyst til at slappe af og nyde naturen - ja, så er det også her, I kan finde den mulighed.

Vores strand giver god mulighed for at tage sig en svømmetur - eller gå en tur langs vandet.

Skulle der være en dag i jeres ferie, hvor vejret ikke er til at nyde solen, er der seværdigheder inden for rimelig afstand fra campingpladsen. Lad os blot nævne Marselisborgskovene med Moesgaard Museum

(Grauballemanden), Kunsternes hus i Aarhus, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Tivoli Friheden i Århus, Rosenholm Slot i Hornslet. Der er også museet i Odder og den Økologiske Have ved Odder.

DSC 5471 Kopi Kopi

Er man indstillet på en lidt længere køretur, kan man f.eks. besøge Kattegatcentret i Grenaa, Aqua Ferskvands Akvariet i Silkeborg, Skandinavisk Dyrepark ved Kolind, Djurslands Jernbanemuseum i Ryomgård, eller Randers Regnskov i Randers. Yderligere forslag til seværdigheder inden for en rimelig afstand fra campingpladsen kan fås hos Visit Odder.

Hvis I en dag ikke har lyst til selv at lave mad, er der muligheder for at tage ud at spise i nærheden, bl.a. på Norsminde Kro og i Bondehuset, Saksild Strand. Vil I køre lidt længere, er der naturligvis mange flere muligheder i bl.a. Odder, Malling o.s.v.

Vi benytter cookies, vil du acceptere dette? | We use cookies, do you accept this? Privatlivs politik | Privacy policy